• FAKTA: Oscarnominerede danskere i kategorien Bedste Internationale Film

    Source: BDK Borsnyt / 23 Jan 2024 00:01:31   America/New_York

    The Academy Awards, også kaldet Oscar, bliver uddelt for 96. gang, når prisuddelingen løber af stablen i Los Angeles 10. marts 2024 amerikansk tid. De nominerede bliver afsløret ved en ceremoni tirsdag. Der uddeles blandt andet priser til Bedste Film, Bedste Internationale Film og Bedste Mandlige og Kvindelige Skuespiller. Flere danske film er shortlistet, heriblandt "Bastarden" for Bedste Internationale Film. Oscaren gives til en ikke-engelsksproget film produceret uden for USA. Danske film har været nomineret i denne kategori tretten gange, hvoraf fire har vundet en Oscar. Læs hvilke her: * 2022: "Flugt", Jonas Poher Rasmussen. * 2021: "Druk", Thomas Vinterberg (vinder). * 2017: "Under Sandet", Martin Pieter Zandvliet. * 2016: "Krigen", Tobias Lindhom. * 2014: "Jagten", Thomas Vinterberg. * 2013: "En Kongelig affære", Nikolaj Arcel. * 2011: "Hævnen", Susanne Bier (vinder). * 1990: "Dansen med Regitze", Kaspar Rostrup. * 1989: "Pelle Erobreren", Bille August (vinder). * 1988: "Babettes gæstebud", Gabriel Axel (vinder). * 1962: "Harry og kammertjeneren", Bent Christensen. * 1960: "Paw", Astrid Henning-Jensen. * 1957: "Qivitoq", Erik Balling. Kilder: Oscars.org /ritzau/ https://www.berlingske.dk/danmark/fakta-oscarnominerede-danskere-i-kategorien-bedste-internationale-film
Share on,